Den beåndede videnskab

Vejen tilbage i kroppen går gennem en bedre forståelse af dens mekanismer. Det er samtidig vejen fra urmenneske til højere udvikling.

Vi mennesker trækker typisk vejret 25.000 gange om dagen. Oftest uden at skænke det en tanke. Men corona-pandemien har kastet nyt lys over respiratoriske sygdomme i en sådan grad, at vi ikke længere bør tage vores vejrtrækning for givet.

JustBreathe trækker på den nyeste åndedrætsforskning. Her tyder meget på, at vi er på kanten af en revolution, hvad bevidst vejrtrækning angår. Ikke mindst takket være James Nestors prisvindende bestsellerbog Breath – The Science of a Lost Art.

Som led i Nestors eget behandlingsforløb for bronkitis opsøgte han verdens førende åndedrætsforskere og samlede videnskabens indsigter til ét dugfriskt øjebliksbillede.

Den misforståede næse

De fleste associerer først og fremmest næsen med lugtesansen – ikke med åndedrættet. Men det er næsen, ikke munden, der er kroppens naturlige åndedrætsorgan. Den indre næse er på størrelse med en knytnæve, og det er her, vi finder dens hemmeligheder.

Næsen filtrerer, opvarmer og behandler den rå luft, vi indsnuser. Men når vi trækker vejret gennem næsen, frigiver vi samtidig hormoner som belønningsstoffer, der endda kan lagre minder. Nasal vejrtrækning sænker blodtrykket og løfter diaphragmas vægt fra hjertet.

Dette regulerer hjerterytmen, sænker stressniveauet og er ovenikøbet forbundet til kønsorganerne, eftersom den indre næse er beklædt med lignende slimhinder. Dette betyder, at aktivitet i næsen fremmer og associerer aktivitet i kønnet, og vice-versa.

Nøglen til parasympatisk væren

I disse år taler man meget om koblingen mellem krop og psyke. Nogle slår begreberne sammen under ét med navnet ”det psykofysiske legeme”. Sikkert er det, at krop og psyke former hinanden. Psykiske traumer sidder i kroppen. Og fysisk velvære kan læge sindet.

Denne forbindelse kan delvist forklares som følger:

Vejrtrækningen har en effekt på det autonome nervesystem, der består af to modsatrettede systemer. Det ”sympatiske” styrer vores frys-flygt-kæmp-impulser. Dvs. hurtig vejtrækning gennem munden og højt stressniveau i kroppen.

Det ”parasympatiske” nervesystem derimod, det engagerer genopbygningen af kroppen, og styrer altså alt det, kroppen kan beskæftige sig med, når den ikke er akut optaget af at overleve som et urmenneske. Dvs. heling, hvile, sex, fordøjelse og klar tankevirksomhed.

Grænseoverskridende effektivitet

Det er altså ikke tilfældigt, når ”mouth-breather” på engelsk bruges nedsættende om en mentalt tilbagestående person. Når vi skal løse mentale udfordringer, har vi brug for at være parasympatiske, så ro og klarhed kan fortrænge vores urmenneske-impulser.

Man kan betragte kroppen som en båd, der ved åretag skal krydse vandet. Padler man afsted i et hidsigt tempo, spilder man sin energi ift. få, men lange og kraftige træk i årerne.

Nogle, der i sandhed forstår at økonomisere med kroppens ressourcer, er fridykkerne. Rekorden for længstvarende åndedræt er nu på over 24 minutter, hvilket gør fridykkere til levende beviser på, at bevidst vejrtrækning skubber grænserne for menneskets formåen.